Published: March 13, 2006, Berlingske Tidende

Kapitalfonde mister finansiel fordel

Investorer skal formentlig vænne sig til lavere afkast fra de store kapitalfonde end hidtil. Kapitalfondes fordel er ved at svinde ind, fordi der er ved at være for mange penge i markedet.

Af Jakob Risom

Investorer i både USA og Europa vælter penge over i kapitalfonde. Den rigelige pengemængde trækker priserne på selskaber op på et tidspunkt, hvor en højere renten måske kan spænde ben for opkøbsfesten.

»Der er ved at være faresignaler, men jeg kan ikke sige, om kapitalfonde køber for højt i øjeblikket,« siger André Jaeggi, der er topchef for Adveq, en Schweizisk fond, der investerer i andre kapitalfonde.

Faresignalerne, han fokuserer på, er dels, at der er rigtigt mange penge i opkøbsbranchen i øjeblikket, og det gør det svært at løbe med gode handler for næsen af andre konkurrenter.

Ovenikøbet truer yderligere renteforhøjelser muligvis i horisonten, og det kan gøre det meget dyrt at finansiere en handel.

Samtidig planlægger de store pensionskasser at øge indskuddene i fonde fremover, så problemet vil vokse i fremtiden.

Priser i top

Priserne på selskaber er allerede på en top, når man ser tilbage, mener André Jaeggi.

»I forhold til lige før boblen brast ved årtusindskiftet, befinder vi os på et højt niveau. I forhold til slutningen af firserne gør vi ikke, og der var renterne helt anderledes, men jeg kan ikke sige, hvordan det kommer til at gå, jeg kan blot notere faresignalerne,« siger han.

En anden tendens, der understøtter, at opkøbsmarkedet kan være overophedet, er, at helt op til 40 pct. af alle kapitalfondes opkøb siden 2004 har været såkaldte sekundære opkøb. Det beskriver en situation, hvor én kapitalfond køber et selskab fra en anden kapitalfond.

André Jaeggi kalder meget malende situationen for et »inflationært incestuøst fænomen,« fordi fondene bedriver en art incest ved at misbruge hinandens selskaber, og det er svært at se, hvorfor det skulle skabe mere værdi fremover.

Når en kapitalfond køber et selskab for næsen af en rigtig virksomhed, er det jo et tegn på, at en virksomhed har fundet selskabet for dyrt. Når det samme sker to gange i træk, er det bekymrende, mener Jaeggi.

Der har også været enkelte opkøb i Europa, hvor et selskab er blevet handlet mellem fonde for tredje gang.

»Et pensionsselskab, der har investeret i de fonde, der er med i en sådan en handel, må have det underligt med, at det samme selskab bliver flyttet fra fond til fond, mens der forsvinder en masse penge i gebyrer i fondene,« siger André Jaeggi.

Han siger, at Adveq selv ville være bekymret for at investere i en kapitalfond, der historisk flere gange havde købt selskaber fra andre fonde, fordi det alt andet lige må skade afkastet fra en sådan kapitalfond, at den køber noget, som andre allerede har trimmet og fået en gevinst på.

Dem, der styrer en kapitalfond og investerer pengene, er under et voldsomt pres for hele tiden at lave handler, fordi de får penge af investorerne i hele den periode, hvor de administrerer deres penge, også når de ikke laver handler.

Disciplinerede fonde

Men indskyderne skal ikke være så bekymrede for, om der ikke bliver købt selskaber i en periode, hvor priserne er meget høje, mener Adveq.

»Vi kan godt lide veldisciplinerede kapitalfonde, så det bekymrer ikke os, om der ikke bliver købt selskaber i en periode, men kun solgt,« siger André Jaeggi.

Han betegner danske Axcel med Christian Frigast i spidsen som en disciplineret kapitalfond. Axcel har ikke købt et selskab siden fonden købtemedicoselskabet DDD i august 2004, men har til gengæld solgt flere selskaber i perioden.

Adveq slår dog fast, at kapitalfonde står bag meget forandring og forbedring af selskaber i både europæisk og amerikansk erhvervsliv, eftersom fondene står for en fjerdedel af alle opkøb i de to verdensdele.

Stor omsætning

Og hvis man skal finde et interessant sted at være som investor i opkøbsfonde, er det dem, der køber små selskaber. På de mindste virksomheder er priserne nemlig ifølge Adveq ikke skruet helt så højt op som på de store.

I de senere år er der da også rejst en række fonde, der fokuserer på selskaber med en årlig omsætning fra 25 mio. kroner og op til 500-600 mio.
kroner.

Eksempelvis Polaris, LD Equity, Odin Equity og Dania Capital vil købe små selskaber, dog med store forskelle på købsstørrelsen fondene i mellem.

Endelig har fabrikanten Fleming Grunnet taget initiativ til en opkøbsfond, der dog slet ikke ligner en almindelig fond, som hedder Jysk-Fynsk Kapitalanlæg, som også vil investere i små selskaber.

»Der er ved at være faresignaler, men jeg kan ikke sige, om kapitalfonde køber for højt i øjeblikket,« siger André Jaeggi, der er topchef for Adveq, en Schweizisk fond, der investerer i andre kapitalfonde. Foto: Bjarke Ørsted